Appetizer: Mikro Værkstedet A/S stiller programmet CD-ORD 8 til rådighed for preventing dropout.
I Preventing Dropoutprojektet er tre gymnasier gået sammen om at teste programmet CD-ORD 8 fra Mikro Værkstedet, der skal hjælpe elever til øget og bedre gennemførelse af deres ungdomsuddannelse. Testningen foregår på Avedøre Gymnasium, Ishøj Gymnasium og Høje Tåstrup Gymnasium. De tre skoler bruger programmet i forskellige fag, men har som fælles mål at hjælpe alle deres elever til at arbejde mere struktureret med deres skriftlige arbejde.
Styrken ved IT-programmet er at både elever, der har udfordringer med skriftlighed og elever, der er skriftligt stærke kan få udbytte af programmet idet, det er et individuelt værktøj, den enkelte elev kan bruge til at understøtte sit skriftlige arbejde. CD-ORD 8 giver mulighed for højtlæsning af tekster, individuelle fagordbøger, sproglig hjælp, stavekontroller osv.
Testskolerne mødes først i det nye år på Avedøre Gymnasium og HF, til en dag med sparring, instruktion, inspiration og videndeling om programmet og arbejdet med det. Afprøvningen af programmet løber fra september 2011 og frem til sommeren 2013.
Mikro Værkstedet A/S har udviklet den software der testes og stiller den rådighed for projektet.
”På Mikro Værkstedet arbejder vi med nye veje til kommunikation og læring og finder det vigtigt at undersøge, hvorledes et it-baseret læse- og skriveværktøj som CD-ORD kan styrke elevernes potentiale i forhold til at udfolde sig fagligt.” Siger Henrik Lindholm fra Mikro Værkstedet A/S.